Billede og tekst: udtryk og udsagn

Endnu et stykke illustreret filosofi. Denne gang om forskellen på tekst og tegning. Kort fortalt kommunikerer tekst via regler, mens tegninger kommunikerer uden brug af regler. Læs og kig med her. (Og se, om du kan finde referencerne til udvalgte malerier og tegneserier undervejs).

Dette stykke illustreret filosofi er hører til i en række af illustrerede essays, udgivet her på bloggen. Tidligere essays kan læses her, her, her, her og her.

Graphic Recording – live-tegning

I vores virksomhed laver vi af og til graphic recordings. Altså, live-tegnede referater til konferencer. En travl uge med mange live-tegning-opgaver fik os til at tænke over, hvor mange måder man egentlig kan bruge live-tegning på. Derfor vil vi her gennemgå nogle af de begivenheder, hvor live-tegning egner sig som referat, dokumentation, involvering og ejerskabsgivende.

Graphic recording foregår live!

Tegnerens rolle i live-tegning?

En konference i en organisation er typisk en dag (eller to), hvor organisationen skal have klarlagt nogle ting. Måske skal der styr på værdierne. Måske skal der laves en handlingsplan for strategien. Eller måske skal organisationen gennemgå en forandringsproces. Under alle omstændigheder har vi i Danmark en tradition for at involvere medarbejderne i organisationens beslutninger. Her har et live-tegnet referat en rolle at spille. Udover fordelen ved at få sat nogle billeder til dagens mange budskaber og holdninger, skaber referatet engagement. Det gør det, fordi organisationens medlemmer dels kan følge med i referatets skabelse undervejs, og dels fordi deres stemmer bliver hørt og dokumenteret i referatet. Det skaber ejerskab og ejerskab medfører engagement.

Tegneren lytter og tegner. Selvfølgelig kan tegneren ikke få det hele med; et referat refererer kun det vigtigste og i overskrifter og korte sætninger. Så tegneren prøver at få det vigtigste med i ord og illustrationer. Herudover skaber tegneren en struktur, så tegningen fremstår overskuelig og nem at gå til. De enkelte dele af konferencen bliver som regel tydeligt markeret med overskrifter, inddelinger, pile osv.

Disciplin er altafgørende for live-tegning.
Disciplin er nøgleordet for tegneren!

Sjovt nok begyndte vi en vild uge, der bød på fire graphic recordings, med en lille lap papir. Alle deltagere til konferencen blev bedt om at tage en lap med det ord, som de ville gå ind til konferencen med. “Mod”, “Nysgerrighed”, “Aktiv” osv. kunne man vælge mellem. Et af ordene var “Disciplin”, og den nuppede jeg, tegneren! For er der noget, der er vigtigt for en tegner med en graphic recording-opgave, så er det disciplin. Det kræver 100% opmærksomhed og disciplineret skrivning og tegning gennem typisk syv timer. Og det kræver hurtige beslutninger, effektive tegneløsninger og god udnyttelse af pauser til at ‘catche up’.

Hvilke emner kan tegnes i live-tegning?

I en nærmest hvilken som helst proces i en organisation, kan vi dele processen op i mindre bidder. En forandringsproces kan f.eks ofte deles op i fem dele: Opmærksomhed, engagement, information, handling og forankring. Dette har vi tidligere skrevet om. Indenfor alle disse dele af en proces kan live-tegning med fordel bruges på den ene eller anden måde. De enkelte dele skal ikke ses som kronologiske tidspunkter, men som flows, der gennemsyrer hele processen.

Redskaber til at skabe opmærksomhed

I en proces har vi opmærksomheden rettet på et mål med processen. Vi kan også rette opmærksomheden på de ting (‘trusler’), der nødvendiggør processen. En workshop, der kortlægger disse ting: Trusler og forestillinger om løsninger, kan refereres med live-tegning. Herved skabes dokumentation for, hvorfor vi er i gang med processen.

Redskab i live-tegning, trusler og succes

Redskaber til at skabe engagement

Når vi kender grunden til processen og hvor vi skal hen med den, gælder det om at engagere folk. Engagementet ligger som regel i det daglige samarbejde, dvs. har med mennesker at gøre. Forud for et samarbejde må man definere roller og ansvar i samarbejdet. Herudover kan man lave en SWOT-analyse for samarbejdet, som herunder er omformuleret til en SPOT-analyse. Svagheder bliver til problemer, for problemer ‘løses’ bedre end svagheder.

Redskab i live-tegning, engagement

Redskaber til information

Informationsdelen af en proces er den del, hvor man planlægger processen. Her deles viden, og her klarlægges alle processens dele. Kort sagt: Her informeres. Vi har fået behovet for processen på plads. Og vi har fået den sammensætning af mennesker på plads, som skal arbejde med processen. Nu skal vi finde ud af, hvad der skal ske. Processen planlægges, og til det formål kan man bruge en række live-tegnede værktøjer, mens man deler viden. F.eks. kan man udarbejde en strategi og herved få lavet en strategisk illustration. Man kan også i denne proces kigge tilbage og få klarlagt organisationens historie, som kan tegnes på en tidslinje. Det er også muligt at brainstorme på kernekunden og dennes behov og ønsker. Og endelig kan det give mening at få lavet en såkaldt ‘roadmap’, altså en oversigt over vejen til målet med indbyggede problemer og forslag til løsninger.

Redskab i live-tegning, information

Redskaber til handling

Når der er lavet en overordnet strategi, er det på tide at definere de enkelte handlinger og komme i gang med at eksekvere. Så en konkret handlingsplan kan tegnes. Måske er der også behov for at finde frem til konkrete beslutninger gennem workshop med forslag og afstemninger? Og endelig kan der laves konkrete bud på problemløsninger.

Redskab i live-tegning, handling

Redskaber til forankring

Hvornår er processen slut? Og hvordan forankres resultaterne? Har vi lært noget, og hvad? Kan vi se, at vi faktisk har ændret noget – og måske også os selv? Mange af disse ting kan man få overblik over og blive klogere på ved at dokumentere dem med tegning. Her er et par forslag til redskaber:

Redskab til forankring

Andre redskaber?

Disse redskaber er blot nogle af mange muligheder indenfor dokumentation og referat med live-tegning. Vi har også live-tegnet f.eks. borgerforslag til kommunal infrastruktur, ledelsesrådgivning og observationer til forskningsprojekter. Det er et felt i vækst: Flere og flere private og offentlige virksomheder, organisationer, styrelser mv. bruger live-tegning. Vi har live-tegnet for bl.a. Assens, Guldborgsund og Næstved kommune, CBS, Novozymes, Novo Nordisk, JN Data og Region Hovedstaden.

Hvis du har spørgsmål til live-tegning, så kontakt os gerne på info@opticcircus.dk eller via vores hjemmeside www.opticcircus.dk.

Kommunikation med ord og illustrationer

Der er fordele ved at kombinere tekst og tegninger i sin kommunikation. Vi prøver her at vise ( i tegnet form, selvfølgelig!), hvorfor og hvordan. Dette tegnede essay er en fortsættelse og afslutning af to tidligere essays. Læs eventuelt del 1 og del 2 først.

Det ‘sprog’ vi her bruger, svarer stort set til den måde, vi kommunikerer, når vi laver graphic recordings. Det vil sige når vi live-tegner et visuelt referat. Corona-pausen har gjort, at live-tegning til workshops og konferencer har været lukket ned i halvandet år. Men nu er vi i gang igen. Og kunderne tæller både private og offentlige virksomheder. Læs mere om graphic recording her.

Vi arbejder også sammen med Erik Petri, der er en af Danmarks bedste live-tegnere. Se selv her og her!

Kommunikation: Kend din målgruppe

En hvilken som helst kommunikation forudsætter et budskab, en kommunikationsform, en afsender og en modtager. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i disse fire ting, når et stykke kommunikation skal laves.

I vores virksomhed tager vi altid udgangspunkt i en målgruppe, som vi analyserer. Kommunikationsopgaven bygges hernæst op om analysen af denne målgruppe. Og dette hvadenten vi laver animerede film eller illustrationer. Det har vi forsøgt at illustrere – og det vil vi gerne dele med dig her.

Kommunikation bør bevare fokus på målgruppen

Hvad?

Kommunikationens budskab, afsender, tone og platform (‘Hvad’, ‘Hvem’, ‘Hvordan’ og ‘Hvilken’) bør have fokus på målgruppen. For målgruppen – altså: modtagerne af kommunikationen – er hele formålet med kommunikationen. Om vi skal kommunikere strukturændringer, strategi eller læring (se eksempler på tegningen herunder), så er der en målgruppe, der skal tage imod budskabet.

(I det hele taget: Når vi spørger dybdegående ind til et område, så kan ‘hv’-spørgsmålene være ganske nyttige. Ligesom i alle mulige andre sammenhænge. Første spørgsmål må være: Hvorfor? Herved spørges til hensigtsmæssigheden i generelt at spille med åbne kort. Man kan selvfølgelig argumentere for, at ikke alting behøver at blive kommunikeret; visse ting bør holdes hemmelige. Vi springer dog let og elegant over ‘hvorfor’, da vi her forudsætter, at der faktisk er et behov for kommunikation.)

Hvad der kommunikeres til målgruppen former måden at kommunikere på. Hvis en strukturændring indebærer afskedigelser, vil kommunikationen typisk forsøge at være mere nænsom og empatisk. Eller hvis en forandringsproces indebærer, at folk skal ændre radikal adfærd, vil man typisk i højere grad lokke med de fordele, processen medfører. ‘Hvad’ skal altså matche ‘hvordan’.

Eksempler på kommunikationens ‘hvad’.

Hvem?

Hvem kommunikerer til hvem? Dette er afgørende for udformningen af kommunikationen. Foregår kommunikationen internt i organisation? Foregår den fra en organisation til nogle udenfor organisationen (fx fra et kommunaludvalg til borgerne)? Fra en statslig styrelse ført an af eksperter til borgerne? Eller er det en selvstændig forsker (støttet af en forskningsfond) til beslutningstagere? Uanset hvad er det afgørende at have grundigt indblik i både afsender og modtager af kommunikationen. Kun herved kan vi sikre, at budskaberne bliver taget ‘godt’ imod. Det betyder både, at de bliver forstået, accepteret og efterlevet.

Herudover bliver det psykologiske element afgørende. Hvordan er magtforholdet eller relationen mellem afsender og modtager af budskabet? Dette skal fastlægges, for at man kan agere hensigtsmæssigt i forhold til forståelse, accept og efterlevelse. Og dette kommer til at bestemme kommunikationens ‘hvordan‘.

Magtforhold, relationer og position betyder noget for kommunikationen.

Hvordan?

Hvordan et budskab leveres, påvirker direkte budskabets indhold og modtagelsen af det. Hvis tonen er unødigt grov, vil budskabet også opfattes som groft. En uempatisk tone i budskabet om en kommende fyringsrunde vil også blive tolket som grov. Her er dog en balancegang, der skal overholdes. Man kan ikke ‘sugarcoate’ et trist budskab. Folk er ikke dumme og vil hurtigt gennemskue det. Som nævnt ovenfor skal tonen matche indholdet, men samtidig med fokus på målgruppen.

Måden budskabet fortælles – altså tonen! – påvirker, hvordan det modtages

Hvilke?

Hvilken platform skal vælges til kommunikationen? Hvilken kommunikationsmetode skal anvendes? Dette spiller også ind for målgruppens modtagelse af budskabet. Visse budskaber kræver, at man ser hinanden i øjnene. Andre budskaber skal ud til så mange som muligt. Måske også få et viralt liv? Og andre igen kan kommunikeres fint via et intranet. Forskellige segmenter bruger forskellige platforme. Så et budskab skal selvfølgelig ramme den platform, som målgruppen bruger.

Vælg den rigtige kommunikationsplatform

Vi har lavet visuel kommunikation i mange sammenhænge. Andre blogindlæg om forskellige aspekter af visuel kommunikation kan læses her, her og her.

Penge i affaldssortering – med pant!

Grøn omstilling og affaldssortering. De to ting hænger sammen – særligt i Danmark, hvor vi producerer enorme mængder affald. Derfor er genbrug vejen frem mod et samfund med mindre spild og afbrænding af affald. Pant kunne være en vej at gå.

For nyligt var jeg henne i en af mine yndlingsbutikker Bluecity og aflevere brugt elektronik. Jeg er glad for tanken om, at Bluecity ikke bare tager imod, men faktisk også betaler for brugt elektronik, som de sætter i stand og sælger videre. Alle familiens mobiltelefoner er købt i brugt stand herfra. Et par bærbare computere og nogle uddaterede telefoner havde jeg med denne gang. Og den ældste telefon var faktisk den, som var i bedst stand: en iPhone 4, der er så gammel (2010! Gys!), at den ikke længere kan opdateres.

Men. Her kommer udfordringen. Bluecity tager ikke imod så gamle telefoner. “I kan få den gratis!”, prøvede jeg, med et håb om, at et eller andet i telefonen kunne genbruges. Men den nedslående besked var, at de ikke måtte tage imod den. Hvad gør jeg så med den? Smider den ud, var svaret! Det skal lige siges, at telefonen fungerer, intet er gået i stykker og batteritiden er endda acceptabel. Men den er ubrugelig, da den ikke kan opdateres. Plus at de fleste apps ikke fungerer, da de heller ikke kan opdateres.

Løsningen blev, at jeg lagde telefonen (i original emballage og det hele) ned i skabet i gården med elektronikaffald. En ærgerlig løsning for et velfungerende stykke elektronik. Men på den anden side: Måske er der fornuftige genanvendelsesmuligheder i elektronikaffald? Det håber jeg. For genbrug er her pointen. Afbrænding af affald er problemet.

I princippet kunne jeg bare smide telefonen i restaffald. For mig gør det ingen umiddelbar forskel, om telefonen bliver genbrugt eller brændt. Og dette er kernen her. Affaldssortering er op til den enkelte borgers ansvar. Men hvad hvis den enkelte borger er ligeglad? Når man kigger på, hvad der ligger i containeren med restaffald, kan man konstatere, at samfundssindet angående affaldssortering af og til kan ligge på et ret lille sted.

Problemet er ‘restaffald’

Det giver for mange mennesker en god følelse at sortere affald, fordi vi ved, at sortering er lig genanvendelse på den ene eller anden måde. Af samme grund gør det lidt ondt at se, at vores mest anvendte containere i gården er dem til restaffald. Og det er som bekendt det, der bliver brændt. Kan det virkelig passe, at vi er nødt til at brænde det meste af vores affald? På den måde løser vi jo ingen problemer. I stedet bruger vi løs af vores begrænsede ressourcer og kvitterer tilmed med et øget CO2-udslip.

Alt for meget affald ryger stadig i ‘restaffald’

En af de største udfordringer i Danmark i forbindelse med grøn omstilling er affaldssortering. Vi sorterer vores affald, men slet ikke nok. Og det meste ender stadig som ‘restaffald’. Problemet er, at genbrug på en lang række områder – særligt indenfor plastic – slet ikke er rentabelt. Så visse plastiktyper bliver simpelt hen brændt. Hvorfor skal vi sortere, hvis det ikke kan betale sig? En indvending kunne lyde, at hvis affald virkelig skal opfattes som ressourcer, så er der også nødt til at være penge i det.

Når vi sorterer vores affald, har vi i bedste fald en oplevelse af at gøre noget godt for natur, miljø og klima. Men når vi får at vide, at en del af affaldssorteringen ikke rigtig giver mening, hverken økonomisk eller klima- og miljømæssigt, så er det temmelig demotiverende at fortsætte. Så i værste fald tænker folk, at affaldssortering er statens forsøg på at få borgerne til at spilde deres tid.

Det eneste, der kan få alle med på vognen, er derfor et system, som synligt virker og er rentabelt. Affald skal ikke bare tænkes som en ressource; det skal faktisk VÆRE en ressource – og gerne en værdifuld af slagsen. Dette er en af tidens mega-trends og nyder politisk opbakning. Men igen: Der findes altid en stor gruppe modstandere. Folk, der ikke anerkender, at vi står midt i talrige krise, der er forbundne: Klimakrise, ressourceknaphed, tab af biodiversitet, for meget plasticaffald i havene. Derfor må vi tale et sprog, som alle forstår: Penge!

Et pantsystem?

En af løsningerne, som der allerede spekuleres i, er at tænke et pantsystem ind i affald.

Pant er allerede indført på visse typer af plastflasker til saft og juice.

Kunne man forestille sig en pant-ordning, hvor man bliver betalt en kilopris for eksempelvis pap, papir eller plastic? Og hvis en sådan pantordning skal kunne lade sig gøre, så burde virksomhederne måske tænke mere i emballage, der er nemt genanvendeligt og som de opkræver en pantpris for. At tænke pant ind i værdifuld emballage vil give forbrugerne et incitament til faktisk at tage affald alvorligt som ressource.

Der findes så mange typer plastic, at sortering til et dertilhørende pantsystem ville skabe nogle problemer, hvis vi sorterer, som vi gør nu. Så et pantsystem skulle indebære en pantmærkning af plastictyperne. Lidt på samme måde, som glasflasker, dåser og visse typer plastflasker lige nu har forskellige pantmærker.

Men igen: Hvis virksomhederne lagde en pantpris oveni deres produkters emballage, ville forbrugerne formodentlig gøre en indsats for at få deres penge tilbage igen. Det er min klare overbevisning. Se bare på, hvor mange pantsamlere, der leder efter pant i de offentlige skraldespande, særligt om sommeren.

En anden vej for affaldssortering?

Det er klart, at et pantsystem kun giver mening, hvis det er op til den enkelte forbruger at sortere sit affald. En anden vej at gå, og som der også arbejdes på, er at lade robotter sortere affald på lossepladserne. Det kunne i så fald betyde, at vi på sigt slet ikke behøvede sortere i affaldet, da robotterne klarer arbejdet for os.

Vores arbejde med affald og cirkulær økonomi

Vi har lavet mange visuelle kommunikationsopgaver omkring affald. Særligt for en række kommuner, da affaldshåndtering er en kommunal opgave. Her er en film for Guldborgsund kommune, som efterhånden har en række år på bagen. Derfor er nogle af punkterne forældede. Hvilket er positivt i den forstand, at udviklingen går hurtigt indenfor genbrug af affald.

Animeret film om bioøkonomi for Guldborgsund Kommune

Og her er en tegning af et biogas-anlæg for Assens kommune. Organisk materiale kan omsættes til biogas. Derfor har denne del af affaldssorteringen fra de private husholdninger haft høj prioritet i de forskellige kommuner (I ved, de grønne poser til madaffald!).

Desuden illustrerede vi et hæfte om håndtering af restprodukter fra fiskefangst (og andre marine produkter) for 3F i dette informationshæfte. Samt blogpost og lidt baggrund for hæftet her.

Tidligere lavede vi et mere generelt hæfte om det biobaserede samfund (udgivet på adskillige sprog, og omdelt i klassesæt til skoler og gymnasier). Det kan downloades og læses i sin fulde længde blandt 3F’s dokumenter her.

Metaforens magt!

Om illustreret kommunikation, del 1

Hvad er sprog uden metaforer? Næsten ingenting! Vi har lavet endnu et grafisk essay. Det har vi delt op i tre dele. Denne første del handler om metaforer. Vi argumenterer for, at metaforen er sprogets grundbestanddel – og at sprog derfor slet ikke kan tænkes uden metaforer. Læs med her for at se, om du er enig…

Denne type illustreret kommunikation har vi lavet for en lang række organisationer. Både som trykte tegneserier og som animationsfilm. Tidligere grafiske essays kan findes her, her og her. Besøg også gerne vores hjemmeside for at se eksempler på, hvad vi ellers laver.

Et tidligere essay er desuden blevet trykt i samtidsmagasinet Atlas.

Den blå bioøkonomi: Vækst, bæredygtighed og nye jobs!

Her er fremtidens arbejdspladser indenfor den blå bioøkonomi! Bæredygtig og klimavenlig anvendelse af marin biomasse indeholder et hav (!) af muligheder…

Hæftets forside

En af de mest spændende opgaver vi har haft, er to (indtil videre) hæfter for 3F, som omhandler muligheder indefor bioøkonomi. Første hæfte var et overblik over mulighederne. Med angivelse af jobmuligheder, konkrete bud på udnyttelse nu, videnskabeligt funderede bud på fremtidig udnyttelse osv. Vi lavede også en særskilt blog post om dette. Læs det lige her.

Nu er nummer to hæfte netop færdiggjort. Og denne gang har 3F og de tilknyttede forskere (under ledelse af Lene Lange) valgt at fokusere på marin biomasse. Denne kaldes også den blå biomasse, altså: anvendelse af produkter fra havet. Det meste af hæftet handler om tang. Men også bl.a. bifangt, muslinger, søstjerner og invasive arter er medtaget.

Her gælder det anvendelse af fiskeskrog

Udover at anvise en lang række fremtidige jobmuligheder, som jo særligt er i 3F’s interesse, er hæftet interessant af mange andre grunde. De teknologiske muligheder er så langt fremme, at det er ren win-win at opgradere de ting, vi førhen brugte på lavværdi-områder som f.eks. dyrefoder eller fjernvarme. En opgradering kan f.eks. være produktion af medicin eller sunde fødevarer til mennesker. Hæftet oplister en række nordeuropæiske virksomheder, der beskæftiger sig med marin biomasse.

Eksempler på virksomheder

Meget af hæftet omhandler som sagt tang. Og det kommer ind på, hvilke typer tang der er interessante, og hvad man kan bruge typerne til.

Vi går i detaljer med både høst, processering og anvendelse af de forskellige typer tang.

Budskabet er ikke bare at klima- og miljøgevinsten er stor. Dette er bare en bieffekt. Budskabet er også, at ny teknologi og viden gør indtjeningsmulighederne store – og derfor også jobmulighederne. Og ikke bare i Danmark, Norden eller Europa, men faktisk globalt.

Oplistning af jobmuligheder

Tang udnyttes allerede flere steder i verden til forskellige formål. I Asien spises tang i stor stil; vidste du, at Nori-tang, som bruges i bl.a. sushi er lavet af rødalgen ved navn ‘søl’? Andre steder høstes også tang til forskellige formål. En geografisk oversigt kan findes i hæftet. Så udnyttelsen er i gang, men den kan raffineres, udbygges og skabe jobs og vækst i hele verden.

Digitalt eller fysisk møde?

Digitale muligheder er efterhånden blevet allemandseje. Godt nok har Skype eksisteret siden 2003 – og dette må siges at være noget nær “de gamle dage” i den digitale tidsalder. Skype blev førhen set som en nødløsning på et problem, hvor folk enten ikke kunne komme til et fysisk møde eller befandt sig i udlandet. Hvis man til mødet var “med på Skype”, så betød det ganske enkelt, at man var forhindret i at møde op.

digitalt møde

Mulighederne for digitale møder har altså foreligget længe, men er slet ikke blevet udnyttet. Fysisk tilstedeværelse har simpelthen været af høj prioritet. Transitionen fra fysisk til digitalt møde har altså ladet vente på sig. I hvert fald når vi taler om den brede befolkning og den brede fundering på arbejdspladserne.

fysisk møde

Corona-epidemien og den digitale transformation

Tiden under Corona-krisen har tydeligvis forstærket transitionen fra fysisk møde til digitalt møde. Ja, det har ligefrem været en nødvendighed for at kunne få driften i organisationen til at fungere.

De fleste har fået øjnene op for, at et digitalt møde kan erstatte mange fysiske møder. Men samtidig er vi blevet mere bevidst om værdien af det fysiske møde. Hvornår skal eller bør bruges? For det er klart, at alle møder ikke kan klares digitalt, selvom det ville være praktisk og temmelig tidsbesparende.

Mange organisationer, herunder en række af de største danske virksomheder, har sparet store omkostninger til møder og konferencer ved at gå over til digitale møder. Se bl.a. dette link: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/c25-selskaber-har-sparet-milliarder-paa-rejser-under-coronakrise

Og måske må vi bare erkende, at vi havde brug for en større krise som Corona-epidemien til at overbevise os om transitionen. For mange møders vedkommende er der faktisk ikke behov for fysisk at møde op i samme rum. Mødets indhold kan lige så nemt klares digitalt.

Resultatet bliver formentlig, at der post-corona vil komme mange fysiske møder igen, men i et betydeligt mindre omfang end pre-corona. Vi har simpelthen vænnet os til, at de digitale møder kan overtage en stor del af de fysiske møder. 

Men hvorfor nu det her blogindlæg?

Vi prøvede til en start selv at få et godt overblik over, hvornår det egentlig gav mening at holde digitale møder fremfor fysiske møder og omvendt. Og efterhånden som vi prøvede forskellige situationer af, er vi kommet frem til denne illustreret grafik over, hvornår det giver mening med et fysisk møde versus et digitalt møde. 

Indholdet er inspireret af en model fra Harward Business Review, men vi har videreudviklet den og visualiseret den.  

DIGITALT ELLER FYSISK MØDE?

I grafikken har vi taget udgangspunkt i mødets indhold og mødets deltagere. På den baggrund definerer vi fordele ved henholdsvis et fysisk møde og et digitalt møde. I det store hele kan det digitale mødes fordele defineres som det fysiske mødes ulemper og vice versa.

Hvis du har spørgsmål til nogle af vores ydelser, kan du kontakte os på info@opticcircus.dk. Du kan også gå ind på vores hjemmeside www.opticcircus.dk og læse mere.

Personlig modstandsdygtighed i krisetider

Personlig modstandsdygtighed opnås ved at opdyrke dit netværk! Dette budskab gælder som udgangspunkt for alle. Måske er det endda særligt relevant for små virksomheder og solo-selvstændige, der ikke har det arbejdsmæssige sikkerhedsnet, som mange andre har.

Covid-19 har efterhånden lukket vores samfund ned on/off i knap et år. Det har påvirket både store og små virksomheder. Men sidstnævnte har nok været mest udsat, grundet en lavere grad af solvens. Børn har været sendt hjem fra skole og forældre har skullet håndtere hjemmeskoling. Samtidig hermed har forældre skullet varetage et arbejde – også hjemmefra. Så også på familiefronten har der været en stor udfordring – måske ligefrem en krise! Og det har naturligvis presset og påvirket hver eneste familie.

Der har i medierne været tale om krisehåndtering på virksomheds- og organisatorisk plan. Men måske har der manglet fokus på krisehåndtering på det personlige plan. Vi har i nedenstående tegnede essay prøvet at fokusere på den personlige modstandsdygtighed, der bliver sat ekstra på prøve i krisetider.

Essayet er inspireret af artiklen “The Secret to Building Resilience” af Rob Cross, Karen Dillon og Danna Greenberg fra Harvard Business Review.

Personlig modstandsdygtighed s1
Personlig modstandsdygtighed s2
Personlig modstandsdygtighed s3
Personlig modstandsdygtighed s4
Personlig modstandsdygtighed s5
Personlig modstandsdygtighed s6

Tidligere essay om modstandsdygtighed kan læses her. Læs flere tegnede essays her og her.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til dette essay eller til vores generelle ydelser. Skriv til info@opticcircus.dk eller gå ind på vores hjemmeside Optic Circus.