Kommunikation: Kend din målgruppe

En hvilken som helst kommunikation forudsætter et budskab, en kommunikationsform, en afsender og en modtager. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i disse fire ting, når et stykke kommunikation skal laves.

I vores virksomhed tager vi altid udgangspunkt i en målgruppe, som vi analyserer. Kommunikationsopgaven bygges hernæst op om analysen af denne målgruppe. Og dette hvadenten vi laver animerede film eller illustrationer. Det har vi forsøgt at illustrere – og det vil vi gerne dele med dig her.

Kommunikation bør bevare fokus på målgruppen

Hvad?

Kommunikationens budskab, afsender, tone og platform (‘Hvad’, ‘Hvem’, ‘Hvordan’ og ‘Hvilken’) bør have fokus på målgruppen. For målgruppen – altså: modtagerne af kommunikationen – er hele formålet med kommunikationen. Om vi skal kommunikere strukturændringer, strategi eller læring (se eksempler på tegningen herunder), så er der en målgruppe, der skal tage imod budskabet.

(I det hele taget: Når vi spørger dybdegående ind til et område, så kan ‘hv’-spørgsmålene være ganske nyttige. Ligesom i alle mulige andre sammenhænge. Første spørgsmål må være: Hvorfor? Herved spørges til hensigtsmæssigheden i generelt at spille med åbne kort. Man kan selvfølgelig argumentere for, at ikke alting behøver at blive kommunikeret; visse ting bør holdes hemmelige. Vi springer dog let og elegant over ‘hvorfor’, da vi her forudsætter, at der faktisk er et behov for kommunikation.)

Hvad der kommunikeres til målgruppen former måden at kommunikere på. Hvis en strukturændring indebærer afskedigelser, vil kommunikationen typisk forsøge at være mere nænsom og empatisk. Eller hvis en forandringsproces indebærer, at folk skal ændre radikal adfærd, vil man typisk i højere grad lokke med de fordele, processen medfører. ‘Hvad’ skal altså matche ‘hvordan’.

Eksempler på kommunikationens ‘hvad’.

Hvem?

Hvem kommunikerer til hvem? Dette er afgørende for udformningen af kommunikationen. Foregår kommunikationen internt i organisation? Foregår den fra en organisation til nogle udenfor organisationen (fx fra et kommunaludvalg til borgerne)? Fra en statslig styrelse ført an af eksperter til borgerne? Eller er det en selvstændig forsker (støttet af en forskningsfond) til beslutningstagere? Uanset hvad er det afgørende at have grundigt indblik i både afsender og modtager af kommunikationen. Kun herved kan vi sikre, at budskaberne bliver taget ‘godt’ imod. Det betyder både, at de bliver forstået, accepteret og efterlevet.

Herudover bliver det psykologiske element afgørende. Hvordan er magtforholdet eller relationen mellem afsender og modtager af budskabet? Dette skal fastlægges, for at man kan agere hensigtsmæssigt i forhold til forståelse, accept og efterlevelse. Og dette kommer til at bestemme kommunikationens ‘hvordan‘.

Magtforhold, relationer og position betyder noget for kommunikationen.

Hvordan?

Hvordan et budskab leveres, påvirker direkte budskabets indhold og modtagelsen af det. Hvis tonen er unødigt grov, vil budskabet også opfattes som groft. En uempatisk tone i budskabet om en kommende fyringsrunde vil også blive tolket som grov. Her er dog en balancegang, der skal overholdes. Man kan ikke ‘sugarcoate’ et trist budskab. Folk er ikke dumme og vil hurtigt gennemskue det. Som nævnt ovenfor skal tonen matche indholdet, men samtidig med fokus på målgruppen.

Måden budskabet fortælles – altså tonen! – påvirker, hvordan det modtages

Hvilke?

Hvilken platform skal vælges til kommunikationen? Hvilken kommunikationsmetode skal anvendes? Dette spiller også ind for målgruppens modtagelse af budskabet. Visse budskaber kræver, at man ser hinanden i øjnene. Andre budskaber skal ud til så mange som muligt. Måske også få et viralt liv? Og andre igen kan kommunikeres fint via et intranet. Forskellige segmenter bruger forskellige platforme. Så et budskab skal selvfølgelig ramme den platform, som målgruppen bruger.

Vælg den rigtige kommunikationsplatform

Vi har lavet visuel kommunikation i mange sammenhænge. Andre blogindlæg om forskellige aspekter af visuel kommunikation kan læses her, her og her.

Bioøkonomi og megatrends

Der opstår hele tiden nye veje for illustration og visualisering. Det sker helt naturligt i takt med, at verden ændrer sig. Globale megatrends medfører nye behov for forklaring, afklaring og oplysning. Her kan visualisering få en værdiskabende og nyttig rolle. Et af de nye områder vi har arbejdet med, er bioøkonomi.

Fremtidens grønne teknologier

For nogle år siden producerede vi et oplysningshæfte for 3F om bioøkonomi. Vi lavede det i samarbejde med forskere fra DTU og Københavns Universitet. Det handler om teknologiske muligheder indenfor bioøkonomi. Vores job var at illustrere disse muligheder. Hæftet kan læses her.

Bioøkonomi forside

Hæftet er et informationshæfte, der, udover at gå teknisk ind i mulighederne for genanvendelse af affald og bæredygtig produktion, også er ment som en oplysningskampagne. Det fortæller, at når mange af de job, vi bestrider i dag, i fremtiden forsvinder, så opstår der nye jobfunktioner. Ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.

Så hæftet handler kort fortalt om fremtidens jobskabelse. Udgivelsen er blevet flittigt brugt af politikere og interesseorganisationer i Danmark. Herudover har flere andre lande fået kendskab til det og fået det oversat. Indtil videre er det oversat og udgivet i 9 forskellige lande.

Bioøkonomi 2

Bioøkonomi 3
Bioøkonomi 4

Nye veje og megatrends

Også kommunikationsbranchen vil vi blive påvirket af den grønne omstilling. I vores egen niche, film- og illustrationsarbejde som kommunikation, kommer fremtidens arbejde i høj grad til at dreje sig om de nye grønne muligheder. Men også mere generelt om de megatrends, som begynder at udspille sig: Fremtidens sundhed, energi, klima, bæredygtighed og teknologi er alle oplagte tematikker at visualisere. Illustrationer af forskellige scenarier indenfor hver af disse vil give et overblik over de visioner, man som virksomhed eller organisation vil beskrive.

Vi ser derfor frem til at belyse, forklare og afklare de muligheder og teknologier, der udvikles på universiteter, forskningscentre, i private virksomheder etc.

NB: Vi arbejder alle under nye forhold og regler på grund af Covid-19. Derfor er vi også forberedt på, at møder kan afholdes via video eller bare på telefon. Det har vi også skrevet et lille indlæg om.

Nye arbejdsgange i Corona-krisen

Sammen med Erik Petri, dygtig grafisk facilitator, har vi formuleret nogle nye arbejdsgange efter Corona-krisen. Med disse kan vi udføre vores arbejde med strategisk illustration, graphic recording og animerede film stort set ligesom før. Læs med her.

Hvad betyder Covid-19 for vores arbejde med Jer?
Nye arbejdsgange i Corona-Krisen

Kontakt os gerne for opgaver og ideer til, hvordan arbejde med grafisk facilitering kan udføres i denne ekstra-digitale tidsalder: info@opticcircus.dk

Illustration til pitching

Et arbejdsområde som er begyndt at fylde mere hos os, er illustration til pitching, dvs. visualiseringer i salgs- og pitchingsammenhænge. Mere konkret hjælper vi virksomheder og organisationer med at visualisere deres projekter eller ideer, som de skal ud og pitche – kort sagt for at gøre det lettere forståeligt ved at give et visuelt overblik over projektet. Vi har efterhånden lavet en rækker opgaver, både illustrationer og film, der skulle bruges både til eksterne pitches og internt i organisationen.

Internet of things, illustration til pitching

Hvilken værdi skaber det?

Værdiskabelsen i det illustrerede pitch er meget konkret i form af et endeligt salg. Virksomheder, vi har arbejdet sammen med om salgspitching, har brugt vores visualiseringer til to overordnede ting:

1) Visualiseringerne skal fungere som noter for den, der sælger et projekt, nærmest som et ‘talepapir’.

2) Visualiseringerne skal vise hovedpointerne, og dermed give tilhøreren et nemt overblik.

Hvorfor gør man det?

Grundene kan være mange, men nogle særlige faktorer spiller ind som begrundelse:

  1. Det materiale, man skal præsentere, er meget teksttungt og har derfor tendens til at virke trættende at være lytter til. Hvis man ikke bruger det visuelle medie, oplever man kun som lytter det auditive niveau, og dermed forspilder det visuelle overblik i en salgssammenhæng.
  2. På samme måde som materialet kan være teksttungt, kan det også være teoribaseret eller teknisk. Målgruppen i en pitchingsammenhæng er ikke nødvendigvis kun forskere eller erhvervsfolk eller teknikere, men måske en blanding af folk med forskellige baggrunde. Derfor går det ikke at ens pitch er for teknisk. Samtidig skal man undgå at tale ned til folk. Et illustreret pitch kan dels bibeholde det større overblik og dels dykke ned i teknisk kompliceret stof og lette formidlingen af dette ved at gøre det visuelt.

Ved at visualisere ens pointer sikrer man sig, at alle kan følge med, samtidig med at man kan uddybe ens pointer, enten verbalt eller visuelt, til de mere krævende tilhørere. 

Hvem efterspørger denne type af opgaver?

Det kan for så vidt være alle, der skal ud og sælge et produkt eller service. Men efter vores erfaring er det særligt større konsulenthuse, entreprenører, kommunikationsbureauer eller IT-virksomheder, der skal byde ind på et større udbud. Der er oftest tale om tilbud, som indeholder mere eller mindre komplekse processer, der skal forklares, og derfor vil understøttes godt af visualiseringer.

Hvordan fungerer processen med illustration til pitching?

Der er forskel på, hvad der ofte sker og hvad der er ønskescenariet.

Hvad der ofte sker er, at vi bliver kontaktet 1-2 uger før virksomheden skal ud og pitche. Her er de blevet opmærksomme på, at visualiseringer, fx i form af illustrationer, vil være et godt hjælpemiddel, eller måske en nødvendighed at tale ud fra. Man kan tegne alt – også fremtidsvisioner, som måske ikke lige kan vises med en prototype eller lignende. Herefter mødes vi og gennemgår materialet, hvorefter vi, under et vist tidspres, skal levere det nødvendige illustrationsarbejde.

Ønskescenariet er selvfølgelig at vi bliver involveret i pitchingarbejdet lidt tidligere i processen, da det visuelle element dermed også kan tænkes ind i selve pitchingen fra begyndelsen og dermed blive en naturlig integreret del af salgsarbejdet.

Omfanget af det visuelle arbejde er helt afhængig af, hvad der skal pitches og hvor komplekst det er. Er der tale om en enkelt illustration eller 10 illustrationer, der skal vise en proces? Det er noget vi beslutter sammen, og ofte giver det sig selv, når vi gennemgår materialet, der skal illustreres.

Hvis I har spørgsmål til illustration til pitching eller måske gerne vil tage en konkret og uforpligtende snak om visualisering af en pitch eller salgsproces, så skriv endelig til os på info(at)opticcircus.dk eller gå ind på vores hjemmeside www.opticcircus.dk og læs mere.